Henrik
Race to April - Golf Plaisir
RACE TO APRIL Sponseret af Golf Plaisir og SEGAF
Som et nyt tiltag indfører vi en gennemgående turnering - RACE TO APRIL - baseret på resultaterne af alle Vinter-Tour turneringerne i sæsonen 2021/22. Golf Plaisir har været så venlig at sponsere 1. præmien - et Gavekort på kr. 4000,- Beløbet kan, f.eks. i april 2022, stort set dække en forlænget weekend til Costa del Sol med fly, med 3 nætter på Ona Valle Romano Golf & Resort nær Estepona inkl. 2 greenfees. Andre muligheder kunne være en storbyferie, men se selv på mulighederne på Golf Plaisir.
I forbindelse med SEGAF Vinter-Tour 2021/22 oprettes der en gennemgående turnering – RACE TO APRIL - baseret på 8 Vinter-Tour turneringer.
Turneringsbetingelser:
RACE TO APRIL er kun åben for SEGAF-medlemmer, der ikke er i kontingentrestance.
Pointberegning:
Der gives ved hver af de individuelle Vinter-Tour-turneringer i sæsonen 2021/22 følgende points for spillernes placering ud fra deres bruttoscore:
1.plads: 10 points
2.plads: 6 points
3.plads: 4 points
4.plads: 3 points
5.plads: 2 points
Øvrige deltagere opnår hver 1 point for deltagelsen i den enkelte turnering. Hvis 2 eller flere spillere har samme bruttoscore, vil de få en delt placering og få tildelt gennemsnittet af placeringernes pointsum.
Spilleren med den højeste pointsum efter den sidste turnering er vinder af RACE TO APRIL.
Præmieoverrækkelse:
I forbindelse med præmieoverrækkelsen ved den sidste Vinter-Tour-turneringsdag i 2022 overrækkes RACE TO APRIL-sponsorpræmien til den spiller, der sammenlagt har scoret flest point, ligesom der er præmie til runner-up.
I tilfælde af, at to eller flere spillere slutter med samme antal point, afgøres vinderen ved sudden death mellem disse på et af turneringsledelsen udvalgt hul.
I tilfælde af, at to eller flere spillere står lige på 2.-pladsen, deles præmien mellem spillerne.
For at kunne modtage præmie er det et krav, at man er fysisk til stede ved præmieoverrækkelsen.
Aflysning: Hvis 5 eller flere af de planlagte 8 Vinter-Tour turneringer aflyses bliver RACE TO APRIL ligeledes aflyst. Der henvises i øvrigt til de generelle turneringsbetingelser på SEGAF's hjemmeside.
Turneringsledelsen