top of page
Search

EM Hold - dag 1 på Rungsted

EM Hold herrer - Dag 1 Sikke en dag det blev på Rungsteds golfklubs flotte bane, der på trods af masser af regn stod med skarpe fairways, flotte bunkers og hurtige greens. Henrik Daugaard fik fornøjelse af at være første spiller, der slog ud og dermed starte turneringen. 1 time senere, da de første 3 danskere (Tony Jensen og Søren B Lauritsen) havde indrapporteret scores efter hul 3 kom der panderynker hos os der fulgte det på nettet, hos de øvrige spiller, samt hos en nervøs kaptajn, Hans Stenderup. Holdet var 6 over par og lå på en 20. plads !!! Herfra begyndte det dog at gå bedre og spillerne fik styr på spillet på trods af det dårlige vejr. Henrik og Tony kom ind i + 8 og Søren en flot +1. Herefter var det tid til, at eftermiddags spillerne skulle ud. Væk var det dårlige vejr og det benyttede alle 3 spillere til at vise hvorfor de var udtaget. Hjemmebane spilleren Bjørn Nørregaard startede med en birdie på hul 1, boggie på hul 7 og endnu en birdie på hul 8 og dermed 1 under par på forni, som er den sværeste del af banen. Bjørn fortsatte det gode spil og lavede endnu en birdie på hul 11 og sluttede dermed i -2, som var dagens bedste score. Michael Flindt fulgte Bjørns eksempel og startede ligedeledes med en birdie på hul 1, en boggie på hul 9 og ude i par. Birdie på hul 11 og resten i par og så var han i -1 for dagen. Hans Peter Jacobsen (som undertegnede havde fornøjelsen at gå caddie for) fik ikke lige den start, han havde ønsket sig. Boggie på hul 1 - 2 og 6 og så stod der +3 efter hul 9. En eagle på hul 11 satte gang i en solid gang golf, birdie på hul 14 og så par for resten og dermed rundt i par.

Holdet ligger efter den flotte start på 2. pladsen (366) kun overgået af Irland (364). På 9.pladsen ligger Holland i 381 slag og dermed god margin inden morgen dagens runde. Jeg er dog sikker på at holdet vil gøre alt for at slutte på 1.pladsen og dermed få en på papiret lettere lodtrækning. Bemærk også at vi har 3 spillere i top 9, Bjørn på en delt 1.plads, Michael på en delt 3.plads og Hans Peter en delt 9 plads. Søren ligger på en delt 18 plads, mens Henrik og Tony ligger på en delt 80. plads. Held og lykke til holdet i morgen Link til stilling : http://www.ega-golf.ch/…/2019-european-senior-mens-team-cha…




Recent Posts

See All

116 spillere stillede til start i Furesø Midage og Senior Open. Tak til Furesø GK, frivillige og dommere for endnu engang at arrange og sikre, at vi havde en dejlig weekend. Du kan se alle resultater

bottom of page