Search
  • Henrik

DM Veteran - resultat

DM for Veteraner og Superveteraner på Kokkedal. På Kokkedals flotte bane, hvor flere af hullerne var lavet lidt om siden vi var her sidst i 2018 skulle der afgøres, hvem der var bedst i Veteran og Superveteran klasserne. Fuldt felt på 93 spillere stillede op til start og dermed stor opbakning til dette mesterskab, hvor DGU for første gang havde valgt at splitte Senior og Veteraner op på to forskellige baner. Hos Veteran damer havde Else Kalstad (+12), Furesø GK, fundet stor spillet frem og der var aldrig tvivl om resultatet. På en lige så sikker 2. plads kom Anette Cortsen (+29), Kokkedal GK og 3.pladsen gik til Anne Kaae (+38), Værløse GK. Hos Superveteran damer vandt Iris Christoffersen (+42), Maribo Sø GK, sikkert foran Eva Heikamp (+59), Sydsjællands GK og med Birgitte Unmack (+64), Furesø GK, på 3. pladsen. I Veteran herre rækken var det den lokale pro Nigel Willett (+8), der med -4 i først runde lagde sig i spidsen og lignede en sikker vinder. Flot spil af Carsten Brandt (+10), Ledreborg PGC og Henrik Dam (+12), Simon's GC, i 3. runde lagde dog et pres på Nigel og midtvejs var forspringet nede på 1 slag. Men rutineret og med godt spil kunne Nigel lade sig hylde p 18 green af de 30-40 lokale der havde fulgt ham på de sidste huller. Hos Superveteran herrer vandt Claus Bøgelund Andersen (+22), Hillerød GK. Der var hård kamp om sølvet, men med en par på hul 18 gik det til Svend Mathiasen (+25), Odsherred GK, og Hans Stenderup (+25), Rungsted GK, fik sølv efter en boggie på hul 18. Stor tillykke til alle vinderne. Stor tak til Kokkedal for at stille banen til rådighed, tak til de mange frivillige hjælpere, og ikke mindst Turneringslederen Lisbeth , som sammen med dommerne sikrede at alt gik rigtigt til. Link til stilling: https://www.golf.dk/ranglister-golfbox#/competition/2770797/leaderboard/2721989 / Henrik Johansen